Asics - Historien bag det Japanske brand

Asics - Historien bag det Japanske brand

Asics er et anerkendt mærke når det kommer til fodtøj, både til hverdag og til sport. Mærket og skoene derfra er ofte et første valg, fordi firmaet har været med til at innovere, udvikle og nytænke fodtøj, og derfor er man sikret altid at få det, der passer bedst til ens formål.

Efter en lang periode med krig og efterkrigstid, opdagede japanske Kihachiro Onitsuka at unge skolebørn ofte manglede eller havde meget ringe fodtøj. Derfor begyndte han i 1949 at producere sko og fodtøj til skolebørn, Onitsuka grundlagde på dette produktområde firmaet af samme navn. Grundlæggeren Onitsuka hørte en betydningsfuldt og meningsfuld udtryk, der blev hans egentlige motivation og drive til at innovere og skabe gode sko, der kunne sikre sunde unge mennesker gennem sport. Disse ord var oprindeligt ”Anima Sana in Corpore Sano”, der på dansk betyder ”en sund sjæl i et sundt legeme”.

Hos Sport-net.dk har vi et bredt udvalg af Asics sko, som du kan se her: Asics badmintonsko og Asics håndboldsko

En ny sko

Almindeligt dagligdagsfodtøj til børn var ikke det eneste Onitsuka valgte at producere. For kort tid efter grundlæggelsen af firmaet, producerede han det første par konkurrenceegnede sportssko. Hensigten med disse var at anvende dem til basketball. Den særlige motivation hos Onitsuka til at producere basketballsko var, at de eftersigende skulle være noget af det mest vaskelige at producere, og hvis han kunne overkomme den opgave med et godt resultat, ville fremtiden se lys ud med gode muligheder for at overkomme fremtidige udfordringer. Efter produktionen startede i 1949, stod det første par basketballsko til salg på hylderne i 1950. Selvom det første par basketballsko stod klar på hylderne og solgte godt, valgte Onitsuka at forsætte sin udvikling og blive ved med at finde og skabe nye teknologier, der kunne være med til at forbedre sporten. Det betyder at i 1951 står en ny og endnu bedre basketballsko på hylderne, og denne udvikling forsatte i de følgende år. Den store succes der har været for firmaet med basketball sko, blev hurtigt videreudviklet og nytænkt til at producere volleyball sko. Derfor startede produktion og salg af volleyball sko fra Onitsuka i 1952. Samme år fulgte sko til tennis også trop. Næste store step for firmaet var at producere sko, særlig velegnet til løb. Det var ikke løb i almindelighed med en af de hårdeste og mest prestigefyldte distancer, nemlig maraton. Disse sko blev produceret i 1953, men var ikke en almindelig sko, men en såkaldt tabi. En tabi er en sko der er mere fodformet, og giver derfor foden en tættere kontakt med underlaget. Det betyder at skoen har adskilte rum til storetå og de resterende tæer. Denne form for sko, var på dette tidspunkt særlig udbredt netop blandt langdistanceløbere og indendørsløbere. Samme år som tabi marathon skoen producerede de også en dansesko. Denne sko var nytænkende og innoverende, fordi man havde fjernet overstykket af skoen, og gjort så snørebåndene var i direkte kontakt med foden. Dette gjorde skoen let og smidig, og derfor meget bekvem til netop dans.

 

Sko til det private

Efter Onitsuka i adskillelige år har produceret sko særlig velegnet til diverse sportsgrene, med stor succes, valgte de at gå nye veje. Dette kunne ses i 1954 da firmaet udkom med deres første after-ski støvle, der var velegnet til andre formål end sport. Disse støvler var meget praktiske og blev taget meget godt imod, fordi de gjorde det meget mere bekvemt at slutte en dag på pisterne. Her slap skiløberne for at trave rundt i deres runge skistøvler, men kunne i stedet nemt bærer dem sammen med deres ski eller board, i deres after-ski støvler, der var betydelig lettere, men stadig varme og vandafvisende. Dette nye tiltag i produktsortimentet skete i 1954. Men sidenhen i 1955 startede produktion og salg af vandrestøvler og klatre sko. Næste step i sportsverden er sko til golf, efterfulgt af sko til wrestling, skistøvler og sko til efter løb i forbindelse med de olympiske lege i 1956. Det betyder igen at Onitsuka har gjort indtog på flere sportsgrene, og i høj grad dominerer samtlige af disse sportsgrene. Derudover tilføjes der i 1962 fodboldstøvler til produktporteføljen. Sidenhen er gymnastiksko blevet tilføjet sammen med atletiksko med pigge, træningssko, badmintonsko og håndboldsko.

 

Nytænkning sikre gode produkter

Alle disse sko under Onitsuka Tiger, blev i 1977 samlet under navnet Asics, hvor man også samler egne gummifabrikker med mere. Det viser at I mange år har Asics været frontløber i rigtig mange sportsgrene, fordi de har formået at udnytte den viden og de kompetencer de var i besiddelse af, til nyt fodtøj. Det betyder, at alle disse sko hele tiden har været under udvikling, fordi man hos Asics tager de materialer og teknologier man har kendskab til og sammensætter i rigtige mængder for at lave den perfekte sko til hver sin sportsgren, uanset om det er golf, løb eller hverdags sko.
Men det er ikke kun sko Asics producerer i dag. De har også en lang række af sportsudstyr og tøj i deres produktportefølje, såsom sportstape, støttebind til kropsdele og golfbolde. Alle disse særlige virksomheder, blev sammen med Onitsuka Tiger samlet tilbage i 1977.

Kilder:  Asics co

Tilføjet den 2018-07-26 af J.H Badminton, Håndbold 0 1004

Tilføj kommentarTilføj svar

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

Ingen produkter

Fastslås Fragt
0,00 kr Moms
0,00 kr I alt

Priser med moms

Bestil