Arcsaber 11 (10) en levende legende

Arcsaber 11 (10) en levende legende

Med den klassiske røde farve og de hvide detaljer er den let genkendelig og er det største ikon inden for badmintonketcher gennem de sidste 12år. For de ældre generationer er det Carbonex 8 og 10 der er ketcheren man husker. For den seneste generation af badmintonspillere vil det være Yonex Arcsaber 11.

Historien bag den ikoniske ketcher, som stadig er en af de mest sælgende Yonex ketcher i dag, starter for cirka 12år siden. Alle de store spillere den gang spillede med Yonex Armourtec 700, som var det nyeste nye og også den gang lavede Yonex et sæt ketcher til double hvor den ene var til forbane manden og en til bagbane manden. Den gang hed de Amourtec 900 power og 900 teknik.

Efter lanceringen af 900 ketcherne gik Yonex på jagt efter en ny forbedret serie af ketcher til mere all-round brug. Især de mere tålmodige spillere manglede en ketcher der ikke var designet til at slå hårdt hele tiden. Ved hjælp af det nye materiale CS Carbon Nanotube blev det muligt for Yonex at lave en badmintonketcher hvor hovedet kunne flexe indad når bolden rammes og derved kunne hovedet nu også hjælpe med mere fart i bolden.

Som den første ketcher i den nye Arcsaber serie blev 7’eren lanceret. Med alle de samme materialer som 10’eren, dog med et medium stift skaft. Et halv år senere blev 10’eren lanceret med de ikoniske røde og hvide farver og herfra gik det stærkt. Peter Gade spillede med ketcheren og manden med verden bedste baghånd Taufik Hiadat tog også Arcsaber 10 til sig.

I de første 4 år efter lanceringen var Arcsaber 10 den klart mest sælgende badmintonketcher fra Yonex, men herefter gik det lidt i stå, især efter lanceringen af den nye Voltric serie, som ikke var så klodset at spille med, på trods af det var en hovedtung ketcher.

For 4 år siden fik Arcsaber 10 så en opdatering og blev til Arcsaber 11. Opdateringen bestod i tilføjelsen af T-ancor, som er en stærkere lim til at binde grafiten sammen og en ny metallegering, som giver en renere lyd når bolden rammes. Og med et fik den ellers glemte ketcher nyt liv. Pludselig spillede de nye stjerne med Arcsaber 11. Victor Axelsen, Mathias Boe og Carsten Mogensen og mange flere.

Her 4 år efter opdateringen er det stadig en af de mest populære badmintonketcher fra Yonex og nu er spørgsmålet bare om den nogensinde udgår. For en ting er helt sikkert, hvis man skal følge udviklingen i Yonex’s ketcherprogram, så burde den være udgået efter lanceringen af den nye Duora serie. Men som en sand legende på ketcher-scenen, så er det ikke til at sige hvornår den skal på pension.

Har du ikke spillet med Arcsaber 11 endnu, så se nærmere på den HER.

Tilføjet den 2018-10-25 af J.H Badminton 0 127

Tilføj kommentarTilføj svar

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

Ingen produkter

Fastslås Fragt
0,00 kr Moms
0,00 kr I alt

Priser med moms

Bestil