Sådan vælger du din næste eller første badmintonketche

Sådan vælger du din næste eller første badmintonketche

Din badmintonketcher er det vigtigste i dit badmintonudstyr. Den type badmintonketcher du vælger bør matche din spillestil og dine evner, og derfor giver vi dig her nogle gode råd til, hvad du skal kigge efter, inden du køber din næste eller første ketcher.

Ketcherens vægt

Lettere badmintonketchere kan anbefales til begyndere. For at være mere specifik ligger letvægtsketchere på en vægt mellem 85 gram og 90 gram. Disse ketchere er ofte lettere at kontrollere, hvorfor de også passer rigtig godt til begyndere. Den type badmintonketcher tillader hurtige slag, hurtige server, og du kan skifte mellem forskellige slag ret hurtigt. Letvægteren er åbenlyst lettere for håndleddet og dine skuldre, hvilket faktisk reducerer dine chancer for overbelastning og skader.

Balance

På den anden side ønsker øvede spillere formentlig tungere ketchere med højere balancepunkter. Dette betyder, at ketcheren er hovedtung, som tillader mere power. Særligt i smashen. De er dog ikke så lette at kontrollere, og derfor passer den type badmintonketcher ikke til alle, men den anvendes alligevel af rigtigt mange spillere. Hvis du er begynder, bør du måske nærmere kigge imod en badmintonketcher med neutral balancering. Disse er nemlig meget all-round og passer til de fleste type spillere. Du kan både lave en fin smash og returnere godt, hvorfor den er utrolig alsidig.

Skaftet

Det er vigtigt at overvejet skaftet i ketcheren og stivheden i dette. Badmintonketchere kan variere fra fleksible, medium stiv, stift til ekstra stift. Når du vælger en badmintonketcher, er det vigtigt at overveje svingets hastighed, som altså går hånd i hånd med ketcherens fleksibilitet. Du kan læse meget mere om skaftets fleksibilitet, og hvad man skal være opmærksom på, lige her.

Ketcherens form

Helt basalt, er der to former i ketcheren, der anvendes mest: en isometrisk form og en oval form.

Den isometriske form er meget populær af forskellige årsager. Først og fremmest har den et større sweet spot område, som giver spilleren større mulighed for at sende centrerede skud afsted. En isometrisk hovedform tilbyder ydermere den bedste aerodynamik i rammen.

En oval form har et lavere sweet spot, som giver mulighed for at kunne ramme fjerbolden med langt hårdere power. Derudover kan det mærkes i ketcherens sving, som også opleves hurtigere i en badmintonketcher med oval form.

Brands

Der kan i høj grad bruges forskellige brands til at forklare de forskellige typer ketchere. De hovedtunge ketchere betragtes som meget kraftfulde ketchere, hvor du altså kan få utrolig stor power i slaget. Her er YonexVoltric serien et godt bud på det. Ketchere såsom Yonex Voltric 5, Voltric 7, Voltric Z Force 2, Voltric 8 Etunes betragtes som kraftfulde ketchere.

Yonex’ Arcsaber serie betragtes som en ketcher, der matcher en all-round spillestil. Den passer særligt dig, der er på udkig efter din første ketcher.

Hvis du ønsker er en hurtig spiller, der ønsker hurtigt gameplay, bør du kigge på Yonex’ Nanoray serie. Det er hovedlette ketchere, som er lette og bidrager med hurtighed og manøvre i spillet.

Forza har ligeledes forskellige serier, der har forskellige specifikationer.

Titanium serien er lavet af et meget let materiale, som i kombination med grafit forøger ketcherens slidstyrke og øger kontrollen. Derfor er den serie særligt til spillere, der ønsker øget kontrol i spillet.

Forzas Kevlar serie er fremstillet af kevlar, som er meget avanceret materiale, der kombinerer både styrke og let vægt. Materialet er elastisk og stadig 5 gange stærkere end stål. Forza anvender også grafit i materialet her, og kombinationen gør en letvægtsketcher utrolig stærk med meget power.

N-Forze serien er udviklet for at give spilleren ekstrem hurtighed. Ketcheren i denne serie er stærk og snæver, og den reducerede luftmodstand sikrer styrke igennem forøget speed. N-Forze henvender sig altså til spilleren, der fokuserer på power igennem hurtig bevægelighed.

Find din næste badmintonketcher på sport-net.dk

Vi håber, at dette kunne hjælpe dig i gang i jagten på din første eller næste badmintonketcher. Vi holder meget af spillet. Derfor mener vi også, at man skal finde en ketcher, der passer præcis til, hvad man kan på banen, og hvad man ønsker. Skulle du have spørgsmål til vores ketchere eller andre produkter, kan du altid kontakte os på 41 81 96 66 eller info@sport-net.dk.

Tilføjet den 2018-11-06 af B.Z Badminton 0 139

Tilføj kommentarTilføj svar

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

Ingen produkter

Fastslås Fragt
0,00 kr Moms
0,00 kr I alt

Priser med moms

Bestil