Badminton opstrengning og strenge

Badminton opstrengning og strenge

Badminton opstrengningsmaskine

Markedet indenfor opstrengningsmaskiner boomer og udvalget har aldrig været større end det er i dag.  Der findes opstrengningsmaskiner fra mærker som Pro’s Pro, Tyger, Li-Ning, Babolat, Yonex og mange flere.

I dette afsnit vælger vi, at gå i dybden med Yonex opstrengningsmaskiner. Yonex tilbyder 3 former for opstrengningsmaskiner, alle er mekaniske da det Japanske firma er gået væk fra opstrengningsmaskiner med håndsving og lodder, da de mekaniske er mere korrekte i deres opmåling og derfor giver en bedre opstrengning. Ved køb af en Yonex opstrengningsmaskine kan man blive en del af ”Yonex Stringing Team” som leverer opstrengninger globalt til verdens bedste badmintonspillere. Ved at være en del af dette team, står man og strenger op til turneringer og sørger for, at de bedste spillere i verdens ketcher er strenget præcist og perfekt op, så de kun skal koncentrere sig om deres præstation på banen.

Yonex top opstrengningsmaskine hedder Protech8 og tilbyder features såsom: touch screen til justering af antal kg/pund som ketcheren skal strenges op med. En 2 skinnes design, som minimerer ekstra vrid og træk i strengen. Klamper som hæfter sammen med skinnerne for hurtigere opstrengning og nemmere vedligeholdelse, en større bakke til diverse stykker værktøj og et justerbart ”bord” som kan højdejusteres. Dette gør, at man ikke længere står foroverbøjet over maskinen men kan justere den så den passer til ens højde. Det nyeste skud på stammen fra Yonex opstrengningsmaskiner er ST-7000 som minder mere om de gængse opstrengningsmaskiner som man kender den fra andre mærker. Her får man en stand med top på. Toppen kan fjernes og stilles på et bord, hvis man hellere vil have den sådan, ellers kommer den med ”ben” i den traditionelle højde hvor man står let overbøjet over maskinen.

Yonex BG 80

Yonex BG 80 er den mest anvendte badmintonstreng i deres sortiment af strenge. Strengen er blevet forstærket af Vectran fibre, som er et materiale der er lagt rundt om strengens multifilament core. Vectran materialet er fabrikeret til høj styrke og god elasticitet som er spundet omkring coren, dette stof  forlænger holdbarheden og hårdheden i strengen. Yonex multifilament core har en super-tynd diameter for forhøjet holdbarhed og god føling når man rammer bolden. Yonex BG 80 har to kendetegn ved sig, det ene er høj ”repulsion” og det andet er en god føling med bolden. Kombinerer man disse to elementer har man et rigtig godt våben og en større fordel over sin modstander.

Denne badmintonstreng kommer i flere forskellige farver heriblandt den mest kendte og oftest brugte; gul. Årsagen til, at denne streng er så populær i Danmark er på grund af de gode all-around egenskaber og den ekstra trampolineffekt som strengen besidder, gør dette til et oplagt valg for langt de fleste badmintonspillere. Denne streng er storebror til BG 65, forskellen på de to typer er, at BG 80 er tyndere i det, hvilket giver en mere ens strengeflade. Da Yonex BG 80 er mere elastisk end andre strenge, har den også en tendens til at miste noget hårdhed efter et stykke tid, dette problem kommer Yonex til livs ved at tilbyde spillerne BG 80 Power, som er en stivere udgave af den traditionelle. Desværre hjælper BG 80 power ikke lige så meget som den almindelige BG 80 og man skal derfor have mere power i armen selv.

Opstrengning af badmintonketcher

Hvordan vælger man den rigtige opstrengning af sin badmintonketcher? Valget af badmintonstrenge og hvordan strengen skal trækkes er meget individuelt og derfor subjektivt, da der ikke er én rigtig måde at strenge / vælge antal kg man gerne vil have i sin ketcher. Vi er alle forskellige og har derfor forskellige behov.

Meget af kraften i vores slag, kommer fra den trampolineffekt vi får gennem vores streng. Mens den anden del af kraften kommer fra rotationen i kroppen og armens svingkraft. Som allerede nævnt, har vi forskellige behov og desto bedre man bliver, desto mere styr på hvad de forskellige strenge kan og gør for en har man brug for at vide. Det er vigtigt at gøre op med sig selv, om man ønsker hårdhed og derved kontrol eller slagkraft og derved mere trampolineffekt. For at gøre det ganske kort, jo hårdere man vælger at strenge sin badmintonketcher op, desto mere kontrol har man, hvis man vælger en mindre hård opstrengning, får man mere trampolineffekt og mere hjælp i hvert slag. Herudover skal man tage stilling til hvor tyk strengen skal være, en tyndere streng giver bedre spilleegenskaber mens en tykkere streng giver længere holdbarhed.

 

Når man spiller med en hård opstrengning:

Hvis man vælger at spille med en hårdere opstrengning, vil man få en hårdere opstrengningsflade. Ved at have en hårdere opstrengningsflade får man bedre føling og kontrol med bolden da bolden ikke holdes længere da trampolineffekten forsvinder, dette tillader spilleren at kontrollerer sit spil bedre og placere bolden med større nøjagtighed. I mange tilfælde, kan det svare sig, at vælge en hårdere opstrengning hvis man spiller på et højere niveau, da det oftest er vigtigere at kunne placere bolden bedre end at slå med større kraft da de fleste på det niveau kan samle hårde bolde op, men en godt placeret bold er sværere at kontrollerer for modstanderen.

 

Når man spiller med en blødere opstrengning:

Ved at spille med en blødere opstrengning, er man garanteret mere elastik i strengen og derved mere trampolineffekt. Dette gør, at man ikke behøver at have et lige så hårdt sving og strengene hjælper en spiller med at generere fart. Denne type opstrengning henvender sig derfor bedst til nybegynderen eller ungdomsspilleren, som ikke har så hurtigt et sving endnu og har brug for lidt ekstra hjælp i hvert slag. Der findes dog undtagelser, elite badmintonspilleren Tan Boon Heong fra Malaysia, som er indehaver af verdens hårdeste smash på hele 497 km/t spiller med 11kg i sin ketcher. Denne type opstrengning er ikke vanvittigt hård, men hjælper med at generere mere fart i blandt andet smash. Med til forsøget om at slå den tidligere verdens rekord i hårdeste smash, var også Yonex Nanoray Z-Speed som stadig er indehaver af verdens hårdeste smash.

Yonex BG 66

Yonex BG 66 ultimax er den tyndeste streng i Yonex strengesortiment. Der findes 2 typer strenge i denne kategori, Ultimax og Force, begge er 0,65 mm tykke, som gør at denne type streng er den tyndeste på markedet fra Yonex. Ved at vælge en meget tynd streng, får man en mere ens strengeflade, dette gør, at spilleren som benytter strengen skulle opnå større kontrol med bolden.

Yonex BG 65

Den mest anvendte streng i Danmark hedder BG 65. Denne streng er lidt tykkere end den populære BG 80, men den besidder samme ru følelse, som er med til at skabe bedre kontrol og føling med bolden. Strengen er som alle andre Yonex strenge udstyret med en multifilament core med vævede nylonfibre som omkredser denne. Til sidst bliver strengen coatet med en hemmelig legering, som skaber en mere ru og holdbare overflade. BG 65 er standard strengen, som kommer når din Yonex badmintonketcher kommer fra fabrikken. Hvis man til gengæld ønsker en endnu mere holdbar streng, som hedder BG 65-titanium, denne streng er coatet med hydro-titanium som øger holdbarheden markant i forhold til den traditionelle streng. Ulempen ved at spille med denne streng er, at den er en smule glattere end andre strenge, grundt hydro-titaniums legeringen og derfor mister man en smule føling med bolden. 

Tilføjet den 2016-06-23 af JH Badminton 0 3854

Tilføj kommentarTilføj svar

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

Blog kategorier

Seneste kommentare

Ingen kommentare

Blog søgning

Ingen produkter

Fastslås Fragt
0,00 kr Moms
0,00 kr I alt

Priser med moms

Bestil