Filter produkter

Antal rum
Separat lomme til sko
Kan bæres som rygsæk
Antal sidelommer
Spillestil
Flex i skaftet
Vægtfordeling
Vægt
Støttebind
Tøj størrelse
Størrelse sko
Sokker
pris
kr kr
Brands

Håndbold bolde

Håndbold er en relativ gammel sport, da den er fra 1897. Sporten er opfundet i Skandinavien, hvor blandt andet Danmark har haft en særlig rolle i udviklingen af sporten. Sporten startede relativt anderledes, i forhold til hvordan håndbold er i dag. Håndbold var et alternativt til fodbold og blev i starten spillet i frikvartrene og til idræt i skolen. Man anvendte fodbold som skabelon til spillet, og startede med at tage bolden op i hænderne, og derved var håndbold opfundet. Sidenhen er der som sagt sket en ret stor udvikling, fordi der er kommet færre spillere på banen og samtidig er spillet rykket indendørs. Dette har sat nye forventninger og standarder for materialer og udstyr der anvendes til håndbold. Særligt har udviklingen og ændringerne af sporten skabt et fokus på håndboldbolde. Disse er det vigtigste udstyr til sporten, og derfor er en god håndbold meget essentiel.

Håndbolde er tidligere blevet lavet af 18 felter, men denne bold blev aldrig helt rund, og havde derfor nogle udfordringer ved driblinger, kast og grib. Derfor opfandt man en ny konstruktion af håndbolde, der nu består af en blanding af både femkanter og ekskanter og i stedt for 18 felter så 32 felter. Mere præcist 20 sekskanter og 12 femkanter, og denne unikke sammensætning af felter gjorde at bolden var helt rund, og derfor meget nemmere og bedrer at spille med.

Forskellige håndbolde

Som nævnt så er det ikke meget udstyr der kræves for at kunne spille håndbold. Men en håndbold er ikke til at undvære. Men det er ikke så lige til at vælge en håndbold, fordi der er adskillige slags, der gør nogle bolde mere favorable end andre. Og samtidig afhænger valget af bolden i høj grad af hvilken spiller man er, hvor stor en hånd man har, og hvor gammel man er. Der er fem forskellige håndboldstørrelser, der varierer alt afhængig af den aldersgruppe man spiller i. Størrelserne har simpelt inddelt med tal, der indikerer at det mindste tal er til de yngste spillere, og jo højere tallet er, jo ældre er spillerne der skal spille med de bolde. Derudover er der stor forskel på hvilken bold man spiller med som dreng eller pige, mand eller dame, da der rent fysiologisk er stor forskel på hænders størrelse blandt køn.

I følgende oversigt, kan man få et overblik over de forskellige håndboldes størrelser og hvilke spillere der skal spille med hvilken bold størrelse.

Håndbold størrelse 0: Håndbolde i størrelse 0 fås typisk i to materialer, og alt afhængig af materiale, har håndbolde, trods samme størrelse forskellige aldersgrupper de henvendes sig til. Hvis en håndbold i størrelse 0 er lavet af gummi, bruges den af U6 og U8 drenge og pige spillere. Hvis håndbolden i størrelse 0 derimod er lavet af læder bruges den af U10 drenge- og pigespillere og af U12 piger. Uanset materiale som håndbolde af størrelse 0 er lavet af, så har de en omkreds på 46-49 cm.

Håndbold størrelse 1: Håndbolde i størrelse 1 er kun håndbolde rettet til U12 drengespillere. Denne håndbold størrelse har en omkreds på 50-52 cm.

Håndbold størrelse 1.5: Den særlige halve størrelse håndbold er den eneste af sin slags, og er rettet til U14 pigespillere, inden de skal op at spille med den største bold de overhovedet kommer til at spille med. Denne håndbold har en omkreds på 52-54 cm.

Håndbold størrelse 2: Håndbolde i størrelse 2 er en håndbold der af sin størrelse er den største bolde pige- og damespillere overhovedet kommer til at spille med. Den har en omkreds på 54-56 cm.

Håndbold størrelse 3: Den sidste størrelse af håndbold man kan få er i størrelse tre. Denne håndbold er med en omkreds på 58-60 cm den absolutte største håndbold man kan spille med. Denne størrelse håndbold er til de resterende drengerækker, nemlig U16 og U18 drenge samt herresenior.

Harpiks

Ud over håndbolde er der også mange der forbinder håndbold med noget klisteret der kommes på bold og hænder når man skal spille eller træne. Harpiks er nemlig en rigtig stor del af sporten, da den har en betydning for hvor godt man kan holde fast i bolden. Harpiks hjælper også de spillere der måske kan have lidt svært ved at holde bolden helt selv, fordi boldens omkreds er lidt for stor til hånden. Derudover så gør harpiks på en håndbold også bolden betydeligt nemmere at gribe, når der spilles rundt i for eksempel bagspillet, eller når bolden kastes til en kontra. Men ud over harpiks har en fordel i spillet, samler det meget skidt, og gør derfor at håndbolden skal renses ind i mellem. Hvis man spiller med en håndbold med meget skidt på bliver bolden mere ru og igen svær at holde ved. Heldigvis findes der maskiner der nemt kan rense håndbolde, og de fleste klubber har investeret i sådanne maskiner.

Man starter med at bruge harpiks når man spiller i de rækker der er over U12 både som drenge- og pigespillere. Men det er svært at finde ud af hvor meget harpiks der skal bruges, men i starten skal der simpelthen anvendes meget lidt harpiks. Det skal man udelukkende fordi ens hænder ikke er vant til at bolden trækker i huden, når man kaster eller dribler. Bolden trækker i huden, fordi den har et meget bedre greb i hånden. Derfor oplever rigtig mange i starten at få vabler på hænderne, og det er fordi hænderne ikke er vant til den form for belastning.

Når man kommer i den alder hvor man skal spille med harpiks, så er sved en stor udfordring. Fordi så snart man får sved på en bold med harpiks, bliver bolden utrolig glat og kan derfor være rigtig svær at gribe. Derfor får harpiks nemt den omvendte effekt. Det er derfor meget vigtigt at holde hænderne relativt tørre når man spiller, så man stadig nemt og kontrolleret kan gribe boldene. Det er muligt at tørre hænderne af i tøjet eller bruge svedarmbånd og svedpandebånd. Dette hjælper med at tage meget af den sved man producerer når man er meget aktiv.

Ingen produkter

Fastslås Fragt
0,00 kr Moms
0,00 kr I alt

Priser med moms

Bestil