Yonex Astrox 77 Pro
Yonex Astrox 77 Pro er bare lækker at spille med, så er det sagt. Vi har her at gøre med den nyeste teknologi kombineret med logisk tankegang der forenes i et brag af en badmintonketcher.
Den nye teknologi er Namd grafit, som beholder sin fleksibilitet længere end almindelig grafit, hvilket giver dig øget katapult-effekt og et 2,3% stejlere smash fordi Namd bliver stift og accelerere ind i bolden på det helt rigtige tidspunkt.
Det logiske element er RGS-system, som ved at placere lidt ekstra vægt i bunden af ketcheren giver dig et mere jævnt sving, så du kommer hurtigt fra slag til slag.
Obs: hvis du gerne vil spare lidt penge, så køb Astrox 77 Tour i stedet, det er samme opbygning, bare lavet i Taiwan i stedet for Japan.
Yonex Astrox 77 leveres uden strenge. Eller du kan tilkøbe en professionel opstrengning for 149,-
Yonex Astrox 77 Pro yderligere info
Yonex Astrox 77 Pro har som alle nyheder fra Yonex fået en god portion ny teknologi og med Astrox 77 Pro som den første ketcher i serien glæder vi os allerede til der kommer flere af samme slags. Her er tale om en ketcherserie der henvender sig til en meget bred målgruppe af spillere og som kan bruges både til singel og double.
Skaftet er medium stift hvilket henvender sig til den øvede ungdoms og senior spiller, som ikke svinger armen lige så hurtigt som verdenseliten endnu.
Namd grafit er en af de 2 nye teknologier og her rammer Yonex virkeligt hovedet på sømmet. Almindelig grafit bliver meget hurtigt stift når det bøjes, hvilket sætter grænser for hvor meget katapulteffekt skaftet kan genere og dermed hjælpe dig med at få ekstra fart. Ved at udvikle en helt ny forbedret lim til at binde grafitfibrene sammen har Yonex formået at skubbe punktet for hvornår grafitten bliver stiv og derved forøget katapulteffekten betydeligt.
Hele tanken bag denne form for skaft bygger på at få skaftet til at rette sig ud på det helt rigtige tidspunkt, så du får maksimal fart og stejlhed i dine smash. Namd grafit opnår sin stivhed ved en svinghastighed på 180 km/t hvilket er den svinghastighed langt de fleste øvede spillere ligger på. Derfor får du 2,3% stejlere smash og 7,1% mere fart i forhold til en ketcher med almindelig grafit i skaftet.
Rotational Generator System eller RGS er den anden nye teknologi, som efter vores opfattelse er en forbedring af Tri-Voltage system som ligger i den hovedtunge Voltric serie. Astrox 77 Pro er nemlig også en hovedtung badmintonketcher, hvilket giver dig ekstra fart i bolden, men det tilbagevendende problem med hovedtunge badmintonketcher er at de tit bliver langsomme at reagere med i det flade hurtige spil.
Her kommer RGS ind i billedet, for ved at placere tungsten i toppen, ved t-stykket og nederst i håndtaget opnår Yonex en hovedtung badmintonketcher der er balanceret til perfektion. Du bibeholder fordelen ved en hovedtung ketcher, men du får meget nemmere ved at flytte den fra slag til slag, hvilket er alfa omega i det hurtige flade spil.
Vi anbefaler Yonex Astrox 77 Pro til:
Senior division / serie / motions spillere
U19 ekspert / øvede spillere
U17 ekspert / øvet spillere
U15 ekspert / øvede spillere
U13 ekspert / øvede spillere
U11 ekspert / øvede spillere